DTAU-SDU 1. ordinære generalforsamling 2016

Fredag den 22. april afholdte DTAU-SDU sin første ordinære generelforsamling for perioden 2016/2017, hvor lokalforenings bestyrelsesmedlemmer blev valgt.
DTAU-SDU vil i denne periode have fokus på arrangementer, der kan være medvirkende til at danne et netværk for studerende på Syddansk Universitet. Ydermere vil DTAU-SDU arbejde på at inspirere vore unge til at tage en videregående uddannelse.
Vore bestyrelsesmedlemmer på SDU venter spændt med at komme i gang for den nye periode.
For at danne et stærkt socialt og fagligt netværk, er alle studerende på Syddansk Universitet med oprindelse i Tyrkiet velkommen i vores forening.

DTAU-CBS 1. ordinære generelforsamling for 2016

Onsdag d. 6 April afholdte DTAU-CBS deres 1. ordinære generelforsamling for 2016 og deres lokalbestyrelse blev valgt.

Vi glæder os rigtig meget til at komme i gang og gøre et fremragende stykke arbejde for at hjælpe mange flere unge med oprindelse i Tyrkiet, at få sig en uddannelse på Copenhagen Business School.

For at danne et stærkt socialt og fagligt netværk, er alle studerende på Copenhagen Business School med oprindelse i Tyrkiet velkommen i vores forening.

 

 

cbs_generalforsamling

Ny hovedbestyrelse 2016-2017

Hovedbestyrelsen har efter årsmødet konstitueret sig med følgende poster:

Formand – Mehmet Bahadir Dagli 
Næstformand – Mehmet Salih Demir
Kasserer: Ilker Karli
IT- og multimedieansvarlig: Berivan Uslu
Sekretær: Eda Güven

Vi glæder os til at komme i gang med arbejdet i perioden 2016-2017.
Har du spørgsmål eller forslag så skriv venligst til os på info@dtau.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig samt møde jer til vores kommende arrangementer.

 

mix

 

Flere tyrkere skal på uni

Kilde: TV2 FYN af AF

Tyrkiske elever og deres familier er inviteret til informationsmøde på Syddansk Universitet for at blive informeret om at gå på universitetet i Danmark.

På søndag indbyder Dansk-Tyrkisk Akademiker Anion til informationsmøde for mulige kommende studerende på Syddansk Universitet i Odense.

– I de fleste tyrkiske hjem ser man ikke en videregående uddannelse som en selvfølge sammenlignet med de fleste danske hjem, lyder det fra unionen, der gerne vil oplyse de tyrkiske unge om deres uddannelsesmuligheder

Og det er ikke bare unge tyrkere, der er inviteret til åbent hus. Foreningen lægger nemlig op til, at man tager sin mor og far med til arrangementet, så hele familien bliver inddraget i processen.

På informationsdagen vil der være tyrkisk-danske studerende, der holder oplæg om livet som studerende, og der bliver også mulighed for at spørge ind til adgangskrav, ects-points og uddannelsesvalg.

Foreningen ønsker at give tyrkerne et overblik over de mange uddannelsesmuligheder, man har – både før, under og efter universitetet.

– Vi vil gerne gøre en forskel og sørge for, at de fremtidige tyrkiske generationer kan tage en videregående uddannelse og være med til at vedligeholde vækst og velfærd i Danmark, siger Tolgahan Altintas, der er bestyrelsesmedlem i foreningen.

Arrangementet finder sted nu på søndag 21. februar fra kl. 14-17 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, 5230 Odense M. Er man nærmere interesseret kan man tilmelde sig på Facebook eller sende foreningen en mail på info@dtau.dk.

Læs mere på:
http://www.tv2fyn.dk/artikel/flere-tyrkere-skal-paa-uni
http://www.fyens.dk/odense/Uddannelse-uddannelse-egitim-ogsaa-tyrkisk/artikel/2946104
http://www.tv2fyn.dk/nyheder/21-02-2016/1930/tyrkiske-unge-inviteres-til-informationsdag-pa-sdu#player?clip#player

Uddannels, uddannelse – Egitim også på Tyrkisk

Familier med anden etnisk baggrund end dansk skal også motiveres til f. eks. at gå på universitetet.
Uden de samme traditioner for at studere, er der god grund til at motivere familier med anden etnisk oprindelse end dansk at gå i gang med en uddannelse.

Det mener den tyrkiske akademikerorganisation, som denne weekend inviterer til informationsdag både for de unge, som kunne tænkes at ville studere. Men også for deres familier og forældre.

Tolgahan Altintas er selv af tyrkisk oprindelse, og han læser på Syddansk Universitet i Odense. Men han er også medlem af nonprofit-foreningen DTAU, Dansk Tyrkisk Akademiker Union, som har taget initiativ til mødet.

Det foregår på SDU søndag 21. februar.

– Vi vil derfor gøre en forskel og sørge for at de fremtidige generationer med tyrkisk herkomst kan opnå en videregående uddannelse, være med til at vedligeholde vækst & velfærd i Danmark og få en mere anerkendt position, siger Tolgahan Altintas.

 

Læs mere her: http://www.fyens.dk/odense/Uddannelse-uddannelse-egitim-ogsaa-tyrkisk/artikel/2946104

Opdragelsesstile og motivation i familie

Foredrag om opdragelsesstile og motivation i familien

Lørdag d. 30. januar afholdte Cand.pæd.antropolog og Adjunkt Nurcan Celik samt Pyskolog Hilal Dogan foredrag.
Hilal Dogans oplæg var om opdragelsestile samt hvilken indflydelse disse har på børns udvikling. Hun uddybede de forskellige opdragelsesstile med forklarende billeder og videoklips.

Nurcan Celik fik snakket om vigtigheden af kommunikationen i familien, samt hvordan forældrene på en anerkendende stil kan være motiverede for deres børn i forbindelse med deres uddannelse.

Vi takker begge vores oplægsholdere, samt alle vores deltagende gæster for deres deltagelse, og ser frem til vores kommende begivenheder fremover.

 

mix

Opdragelse og integration

Dansk-Tyrkisk Akademiker Union står for et arrangement om, hvordan tyrkiske forældre i forbindelse med opdragelse kan motivere og engagere deres børn, så de tager en uddannelse og engagerer sig i samfundslivet.

Det kan være via frivillige foreninger, sportsforeninger eller lokalpolitik.

Det er en vigtig forudsætning for at føle sig som en del af samfundet, forklarer formand for foreningen Mehmet Bahadir Dagli.

Arrangementet foregår Lørdag 30. januar kl. 12 til 14.30 på University College Sjælland – Universitetsvej 1 i det store Auditorium.

Et stort tab for Danmark

Lukning af tyrkisk som sprog, det vil være et stort tab for Danmark, både politisk, økonomisk og kulturelt. I henhold til tyrkisk, er Tyrkiet kandidatland til EU, og har et af de mest strategisk vigtige geopolitiske positioner i verden.

Sparerunden på Københavns Universitet betyder desværre lukning af tyrkisk som sprog, det vil være et stort tab for Danmark, både politisk, økonomisk og kulturelt. I henhold til tyrkisk, er Tyrkiet kandidatland til EU, og har et af de mest strategisk vigtige geopolitiske positioner i verden. Denne position har stor indflydelse for sikkerheden og energien i området og dermed hele Europa, dette ser vi også under flygtningekrisen, hvor Tyrkiet er blevet en vigtig alliancepartner for at håndtere flygtningekrisen.
Økonomisk har Tyrkiet oplevet en eksplosiv vækst, og oplever det stadigvæk, og dette har danske virksomheder gavn af.
Samhandelen mellem Danmark og Tyrkiet, er på otte mia. kr. og Udenrigsministeriet udpegede i 2013 Tyrkiet som et strategisk vigtigt vækstmarked, så samhandelen forventes at blive fordoblet inden for de kommende år.
550 danske virksomheder kan have stor gavn af kompetencerne, som de færdiguddannede fra tyrkisk på KU besidder. Derudover er tyrkerne den største minoritetsgruppe, og tyrkisk på Københavns Universitet er også med til at anerkende denne minoritet i Danmark.
Bevarelsen af tyrkisk på KU vil blot forstærke relationerne mellem Danmark-Tyrkiet, men også Danmark og de tyrkiske indvandrere samt efterkommere i landet.

Læs mere på: http://www.b.dk/din-mening/et-tab-for-danmark 

Foredrag – Selvværdets betydning og motivation

Foredrag d. 10. januar 2016:

DTAU-SDU fik afviklet sit første arrangement, hvor psykolog Gülşah Çeliker afholdte et oplæg om børn og unges selvværd samt folkeskolelærer Ismail Altıntaş der ligeledes holdte oplæg om vigtigheden af skole-hjemsamarbejdet.
Psykolog Gülşah Çeliker gennemgik Erikson-modellens forskellige faser der går fra 0-17 års alderen. Det er en otte fases udvikling der beskriver forskellige dilemmaer et barn går gennem. Igennem oplægget kom hun ind på to overordnede overskrifter, “lykkelige børn” og “fejltagelserne ved opdragelse af barnet”.
Med de overskrifter lavede hun en sammenligning og belyste plenum, hvilken metode der er den rette for at øge barnets selvværd og dermed også dets lykke. Hendes oplæg sluttede af med at plenum skulle inddeles to og to i grupper og diskutere tre metoder, som støtter et barns udvikling. Bagefter havde grupperne mulighed for at fortælle, hvad de kom frem til.
Folkeskolelære Ismail Altıntaş tog udgangspunkt i to relevante punkter. 1) folkeskolens formålsparagraf og 2) skolebestyrelsesvalget. Han opstillede to modeller med hensyn til børneopdragelse og synet på skolen, henholdsvis i Tyrkiet og i Danmark. Folkeskolelovens paragraf 1 understreger vigtigheden af samarbejdet mellem forældrene og skolen, for at give børn kundskaber og færdigheder. Han påpegede opdragelsen i de tyrkiske hjem, hvilket som konsekvens kunne fører til udfordringer ved barnets opvækst. Han understregede at ansvaret og rettighederne skal øges i takt med deres opvækst.
Vi takker alle vores gæster, samt oplægsholderne Psykolog Gülşah Çeliker og Folkeskolelærer Ismail Altıntaş for at dele ud af deres værdifulde viden og erfaring.

 

mix